
Salumificio Cima
Salumificio Cima grundlagdes i 1978 af Pietro Grattarola. Siden 1991 er det Pietros søn Giovanni og hans hustru Silvia, der har drevet Cima og været anerkendt i nær og fjern for deres særlige salami - i særdeleshed deres trøffelsalame. Siden 2007 har Cima også haft eget salgssted tilknyttet deres produktionslokaler.

Skøn smag og skøn natur
De to ting går hånd i hånd. Det naturskønne og uforurenede område Cimaferle ligger i Ponzone i Erro-dalen 693 meter over havets overflade. Dette område i Piemonte har traditioner for svineproduktion, fordi naturen og årstiderne sammen skaber et mikroklima, som giver særlige gunstige forhold for svineavl, men derudover bugner Piemontes skove af vildtvoksende svampe, trøfler og kastanjer. Det er dette landskab, der skaber de råvarer, der bruges til fremstillingen af Cimas ekslusive produkter, som bl.a. omfatter pancetta og trøffelpølse.
Den ægte trøffelpølse fra Piemonte
