Shop

L’Esturgeonniére

L’Esturgeonniére

Kaviar med kvalitet og kulturarv

Den franske topproducent L’Esturgeonniére fra Aquitaine-området i Bordeaux leverer kaviar til Gastro-Import - og til flere af verdens Michelin-restauranter og huset Petrossian.

24 arter af stør i verden

Der findes 24 arter af stør i verden, og derved 24 forskellige typer kaviar. Vores kommer fra den sibiriske stør, som er den eneste race, der må opdrættes i Frankrig. Det tager 7-8 år, før støren er moden og kan producere æg. Det er en lang og teknisk proces, der foregår med fokus på kvalitet, hygiejne og bæredygtighed på L’Esturgeonniéres dambrug. Alle æg udvælges nøje, og det sikrer, at kaviaren altid er i topkvalitet og har en ensartet størrelse, farve og tekstur.

Anerkendelse fra den franske stat

L’Esturgeonnière er blåstemplet med betegnelsen EPV, Entreprise du Patrimoine Vivant. Det er en anerkendelse fra den franske stat, der gives udvalgte franske virksomheder for deres håndværksmæssige ekspertise, og som dermed bidrager til den levende kulturarv.

Synlig produktionsdato

Smagen intensiveres efter tre måneder. Man fornemmer smør, hasselnød og rå valnød i smagen, som er velafbalanceret og frisk. Som eneste kaviar er produktionsdatoen angivet, og den har en holdbarhed på ni måneder. Skal opbevares på køl og serveres på is, og åbnes 15-20 minutter før servering.

 

Se hele vores sortiment

Gastro-shoppen

Kig og køb!

Gastro-Imports webshop