Shop

Quattro Portoni

Quattro Portoni

Prisvindende bøffelmælksoste

Udvalget af oste baseret på bøffelmælk er efterhånden meget mere end blot mozzarella og burrata. Det er Quattro Portoni, den nyskabende producent i Norditalien, beviset på.

Norditaliensk ostetradition, syditalienske bøfler

I 1968 købte Renato Gritti en gård i den lille by Cologno al Serio nær Bergamo i Norditalien, og her voksede hans fire sønner op. Familien opdrættede slagtekvæg og sidenhen malkekvæg og fik opbygget et lille landbrug. To af sønnerne - Bruno og Alfio – købte gården af deres mor da de var henholdsvis blot 18 og 20 år gamle, og i de følgende 20 år solgte de frisk mælk fra gårdens køer. Men de faldende mælkepriser fik dem efterhånden til at kigge sig omkring efter nye muligheder: Osteproduktion var oplagt, men også præget af stor lokal konkurrence. Så fik de idéen med at fremstille ost mælk fra egne vandbøfler, og det var en nyskabelse: At kombinere den norditalienske tradition for at producere både friskost og lagrede oste med den syditalienske tradition for oste som f.eks. mozzarella og burrata, baseret på ren bøffelmælk.

Fra 40 til 1000 bøfler

I 2000 købte de to brødre 40 syditalienske bøfler og opbyggede langsomt erfaringer med at udvikle oste og opskrifter. I 2005 var de klar til at fokusere på udelukkende at fremstille ost af bøffelmælk, og i 2006 slog de dørene op for Caseificio Quattro Portoni. I dag har brødrene en besætning på 1000 bøfler, der opdrættes i en åben stald, og hele processen omkring produktionen foregår på stedet: Både dyrkning af de afgrøder som bruges til bøflernes foder, opdræt af bøflerne og produktion af ostene.

Kåret som verdens 2. bedste ost i 2017

Vejen for at opnå den succes, Bruno og Alfio har i dag, har været lang og fyldt med usikkerhed. Da brødrene lancerede deres lagrede blåskimmel ”Blu di Bufala” var de i tvivl om der overhovedet var nogen, der havde lyst til at smage den. De forventede, at højst 500 lokale beboere ville møde op, men i stedet kom der 5000 begejstrede mennesker og et nationalt tv-hold, og da brødrene deltog på den første salgsmesse det følgende år, var der 60 distributører, der var interesserede i at sælge den. Osten vandt Guld til World Cheese awards i 2013, SuperGold i 2017 og blev samtidig kåret som verdens 2. bedste ost.

Se hele vores sortiment

Gastro-shoppen

Kig og køb!

Gastro-Imports webshop