Shop

Spansk sprødhed

Spansk sprødhed

fra ægteparret Ángeles Medel og Manuel Torres

Torres laver produkter af høj kvalitet, der er både sunde og velsmagende – og som de selv siger: ”det er det vi ved, hvordan man gør, og det er, det vi elsker at gøre,” og det bærer deres produkter præg af.

Fra gadesalg til gourmet-snack

Historien om Torres starter i 1969 med ægteparret Ángeles Medel og Manuel Torres og en bette stand, der sælger kartofler i den lille kystby Premià de Mar lige nord for Barcelona. Sidenhen er Torres kommet lang vej og er for længst blevet et internationalt brand, men det betyder ikke, at man har glemt, hvor man kommer fra, og til den dag i dag er det håndværket og respekten for traditionerne, der udgør fundamentet i virksomheden.

Filosofi og tradition

Torres-tilgangen er baseret på naturlige råvarer af høj kvalitet, der passes, plejes og bearbejdes på bæredygtig vis. Det hele starter med udvælgelsen af de bedste kartofler, der kommer fra lokale landmænd og nogle af de bedste landbrug på Den Iberiske Halvø – nogle af dem har man arbejdet sammen med i mere end 35 år. Afhængigt af smagsvariant, steges kartoflerne enten i 100 procent naturlig og ægte ekstra jomfru olivenolie – en afstemt blanding af tre forskellige olivensorter med lavt syreniveau plukket på det præcist rette tidspunkt – eller naturlig solsikkeolie, som indeholder masser af gode E-vitaminer. Og saltet til krydringen af kartoffelchipsene er naturligt udvundet fra havvand.

Se hele vores sortiment

Gastro-shoppen

Kig og køb!

Gastro-Imports webshop