Spaniens bedste Serrano
Vores 24-måneders Serrano fra Monte Nevado er blevet kåret som den bedste Serrano i Spanien!
Vores 24-måneders Serrano fra Monte Nevado er blevet kåret som den bedste Serrano i Spanien!
Monte Nevados motto er el jamon en su momento perfecto, som kan oversættes til 'skinken i sit perfekte øjeblik'. Et motto, som Monte Nevado i særdeleshed lever op til, og denne pris er endnu et bevis i rækken på dette.
Familievirksomheden blev grundlagt i 1898 og drives i dag af fjerde og femte generation af familien. Virksomheden er beliggende i den højt placerede by Segovia nordvest for Madrid i den spanske region Castilla y León. Netop denne placering er yderst vigtig og udgør en væsentlig del af historien, for her i den friske bjergluft i mere end 1000 meters højde er der nemlig helt optimale forhold for at lufttørre skinker efter de traditionelle metoder, som Monte Nevado er blevet berømte for at mestre til perfektion.