Savigni
Savigni hedder de til efternavn.
Fausto er faren, og Niccolò og Mileto er hans to sønner, og sammen arbejder de på deres fælles projekt; at spise godt, at spise sundt og at spise økologisk.
”Den gode kvalitet” – det er et prædikat, som mange bruger, når der tales om Savigni, men selv taler de tre Savigni-mænd ikke meget – de handler i stedet.
Respekt for dyrene og naturen
Familien Savigni er helt og aldeles uhøjtidelige og kendetegnet ved en dyb respekt og kærlighed for dyrene og råvarerne. Tanken og idéen er at komme tilbage til en form for traditionel landlig avl og landbrug, hvor man tager hensyn til dyrenes rytmer og velvære. Savignis produkter repræsenterer til fulde og sin reneste form ”fra jord til bord”-tankegangen.
Man sætter en dyd i at vende tilbage til en form for avl, der kan sikre en naturlig og langsom vækst og ikke mindst dyrenes generelle velbefindende. Derfor sætter Savigni også deres grise fri, når de er 60-90 dage gamle, i et nærliggende WWF-naturreservat, hvor de strejfer omkring og finder agern, kastanjer, bær og trøfler på egen hånd.
En rigtig gastrogris
Savignis form for landbrug gør det muligt for dem at bevare sjældne og truede indfødte racer – bl.a. den særlige Cinta Senese-race, som Savigni faktisk var med til at sikre overlevelsen for og videreførelsen af. Derfor er de også med i konsortiet af lokale Cinta Senese-opdrættere, ligesom at de har opnået P.D.O.-certificering.
Racen Cinta Senese findes kun i Toscana. De er lette at genkende på deres sorte krop med det hvide ”bælte” omkring – heraf navnet; ”cinta” betyder bælte på italiensk. Racen er en af de mest værdifulde og velsmagende racer i Italien. Kødet er mørkt i farven og har en smuk marmorering. Det er på alle måder en gastronomisk gris. Den lever frit og spiser agern, græs, kastanjer, svampe, bær og hvad den ellers finder i området. Det frie liv og den varierede diæt gør, at kødet har mere smag end grise, der opdrættes og fodres på traditionel vis.
