Torres

Sprøde spanske kartofler

Det spanske familiefirma er gået fra gadesalg til gourmetbutikker med deres suveræne sprøde snacks. 

 

De bedste kartofler
 

De spanske chips fra Torres har taget os med storm, og de spændende smagsvarianter og delikate tyndtskårede kartoffelskiver adskiller dem fra mængden. Og det hele starter med udvælgelsen af de allerbedste kartofler fra lokale spanske landmænd - nogle af dem har man arbejdet sammen med i mere end 35 år.

Fra gadestand til gourmethylde


Historien om Torres starter i 1969 med ægteparret Ángeles Medel og Manuel Torres og en bette stand, der sælger kartofler i den lille kystby Premià de Mar lige nord for Barcelona.

I 1985 er parrets to børn Manuel og Juan også blevet en del af firmaet, og de beslutter at opskalere produktionen. De beholder dog den oprindelige stand i Premià del Mar. 

I 2007 starter Torres' deres internationale rejse, da de begynder at eksportere til Holland.

Sidenhen er det gået stærkt og Torres er kommet lang vej. De er for længst blevet et internationalt brand, men det betyder ikke, at man har glemt, hvor man kommer fra, og til den dag i dag er det håndværket og respekten for traditionerne, der udgør fundamentet i virksomheden. 

Torres' tilgang er baseret på naturlige råvarer af høj kvalitet, der passes, plejes og bearbejdes på bæredygtig vis.

 

Sprøde rodfrugter


Torres følger med tiden og producerer selvfølgelig også sprøde alternativer til kartoflerne i form af chips af rødbede, pastinak og sød kartoffel. Som vi kender det med Torres' produkter, er det den rene råvare, der først og fremmest træder frem, og deres rodfrugtchips er rene og naturlige i smagen med et strejf af salt.

Sund filosofi og ægte tradition

Torres' forretningsidé er baseret på naturlige råvarer af høj kvalitet, som behandles, plejes og forarbejdes på en bæredygtig måde. Alt begynder med udvælgelsen af de bedste kartofler - dyrket af lokale landmænd og nogle af de mest erfarne avlere på den Iberiske halvø, som Torres har samarbejdet med i over 35 år. 

Afhængigt af smagsvarianten bliver kartoflerne enten friteret i 100 % naturlig ekstra jomfruolivenolie - en harmonisk blanding af tre olivensorter med lav syregrad, høstet på det helt rette tidspunkt - eller i naturlig solsikkeolie, som er rig på E-vitamin. Saltet, der giver chipsene deres karakteristiske smag, udvindes naturligt fra havvand. 

Torres' egen fortælling

Smag og håndværk


De silketynde sprøde kartoffelchips fra Torres er ganske enestående hver især! 

Den delikate fornemmelse og knasende sprøde konsistens fra de helt tynde kartoffelskiver kombineret med de gennemtænkte og perfekt afstemte smags- og krydderivarianter løfter Torres' chips op til at være meget mere end bare chips.

Vi fører følgende smagsvarianter af Torres' kartoffelchips: Middelhavssalt, ekstra jomfru olivenolie, sort trøffel, lufttørret Ibérico-skinke, mousserende vin, den ægte spanske røgede paprika Pimentón de la Vera, og den vi kalder for spansk ost, som er smagt til med dehydreret Manchego.

Derudover har vi også Torres' chips af søde kartofler samt blandede rodfrugtchips og deres tre forskellige slags "superfood"-snacks; linseskruer med honning, quinoastave med chiafrø og bønnestave med lime og peber.

Udvalgte varianter af Torres' sprødheder

Gastrobutikken

Find samtlige af Torres' sprøde lækkerier samt mange andre spanske, italienske, franske, græske og portugisiske produkter i vores webshop!