Spansk bondeost fra Làcteos Martinez i Rioja lavet på en nænsom blanding af komælk, gedemælk og fåremælk, lagret i 6 måneder og efterfølgende vasket i olivenolie. Naturlig skorpe og noter af gyldent smør, varm fløde og ristede nødder - dybe og sødmefulde toner. Den starter fint og sødligt ud, hvorefter en fint afstemt portion syre præsenterer sig mod afslutningen. Bronzemedalje ved WCA 2022.